Bliv au pair med AuPairCare

Få en oplevelse for livet med AuPairCare! Med os rejser du til udlandet som au pair, hvor du bor hos en værtsfamilie i 12 måneder eller mere og passer på familiens børn. Det giver dig en unik mulighed for at lære hverdagen og kulturen at kende i et andet land og gøre dig mange erfaringer rigere. Efterfølgende har du en hel måned, hvor du kan rejse og se mere af landet.

Vi giver dig grundig rådgivning om au pair-programmet, hjælper dig med visum og flyrejse, finder den perfekte værtsfamilie og støtter dig før, under og efter dit ophold! Grib chancen, og bliv au pair hos os!

  • Få erfaring i udlandet

  • Lær at tale flydende engelsk

  • Rejs, som du har lyst

  • Find dit andet hjem i udlandet

  • Tjen penge

  • Udvid dit CV

  • Få venner fra andre lande

  • Lær en ny kultur at kende

  • Se verden fra et nyt perspektiv

  • Få nye udfordringer

Vil du opleve det typiske au pair liv? Så er USA det rette sted for dig! Au pair programmet har en stor tradition her, og du får chancen for at kombinere det vigtige ansvar i hverdagen for værtsfamiliens børn, med 4th of July, Thanksgiving, Halloween m.m. Alt er muligt!
Varighed
1
År
Alder
fra 18
År
Pris
8.790
DKK
Oplev England! Der er storbyer, hyggelige landsbyer, badebyer og landskaber med bølgende bakker og grønne enge. Det historiske England er altid lige om hjørnet med alt hvad du drømmer om!
Varighed
6
Måneder
Alder
fra 18
År
Gå ikke glip af denne chance – New Zealand venter på dig! Hvide strande, smukke grønne skove og en fascinerende kultur at lade sig inspirere af og de vidtstrakte og dramatiske landskaber! Og når du nu alligevel er der, hvorfor så ikke tage et smut til Australien eller måske vidunderlige Fiji? Kun fantasien sætter grænser!
Varighed
6
Måneder
Alder
fra 18
År
Pris
7.365
DKK
I denne svære tid ønsker vi hos AuPairCare, at du får muligheden for at udleve din drøm, uden at skulle bekymre dig om at tilmelde dig et ophold i udlandet midt i en pandemi. For at give dig ro i sindet, har du nu muligheden for at bestille vores valgfrie AuPairCare Afbestillingssikring. For kun 900 DKK ekstra får du efter at have betalt programafgiften en 100% refundering af denne f.eks. i tilfælde af at dine fly bliver aflyst, at der opstår indrejseforbud, eller hvis du ønsker at framelde dig programmet på grund af bekymringer om pandemien. Du kan tilvælge AuPairCare Afbestillingssikring, efter du har matchet succesfuldt med en værtsfamilie.

Au pair - hvad er det?

Au pair beim Vorlesen

Betegnelsen "Au pair" stammer oprindeligt fra fransk og betyder "gensidighed". Programmet er ligeledes baseret på gensidighed. Som au pair i udlandet er det dit job at tage dig af familiens børn i løbet af den kontraktmæssige arbejdstid og at udføre lettere huslige opgaver. Til gengæld giver familien dig gratis måltider, gratis indkvartering og lommepenge hver uge. Når du ikke arbejder, har du mulighed for at se mere af dit værtsland, møde nye venner og prøve nye ting.

Man får anderledes oplevelser og erfaringer, når man er au pair i et andet land i forhold til, når man blot er turist. For det første varer et au pair-ophold meget længere end en almindelig rejse. For det andet lærer du også det lokale liv at kende, og oplever, hvordan hverdagen virkelig er i dit værtsland. Som au pair taler du også dit værtslands sprog hver dag i et helt år, og du kommer derfor til at tale det flydende.

Selvom din oplevelse som au pair i udlandet bliver anderledes end en ferie, kan du som au pair også rejse rundt i dit værtsland i din fritid – enten i dine friweekender og ferier eller i måneden efter dit au pair-ophold! Du kan se mere om dine uendelige muligheder for at udforske USA her.

Au pair Opgaver barnebro

At lege, lave mad, hjælpe med lektierne, læse højt, være kreativ... Som au pair har du mange opgaver. Sammen med dine værtsforældre tager du dig af børnene og bliver en vigtig del af familien. Se, hvordan din hverdag som au pair kan se ud, og hvorfor du helt sikkert aldrig kommer til at kede dig.

Au Pair opgaver Regnbue væg

Som bureau kan vi selvfølgelig beskrive en masse for dig! Hvordan din oplevelse som au pair bliver, kan dog bedst fortælles af de piger og drenge, som selv har prøvet det. Blogs, vlogs og udtalelser fra vores tidligere au pairs giver dig et stort indblik i dit kommende liv som au pair.

Egner du dig som au pair?

Her finder du mere information om alle de krav, du skal leve op til for at blive au pair i udlandet.

AuPairCare-teamet

Hos os er du ikke bare et nummer i rækken! Det er meget vigtigt for os at have personlig kontakt til vores au pairs. Mange au pairs sætter pris på vores personlige støtte og holder kontakten ved lige med vores bureau, AuPairCare, selv efter deres ophold er slut, så de kan fortælle kommende au pairs om deres oplevelser. Mange af vores rådgivere og repræsentanter har selv været au pairs.

Med os får du en stærk og erfaren partner ved din side. Vi forbereder dig grundigt på dit ophold, hjælper dig med din ansøgning og med at finde en værtsfamilie, som passer godt til dig. Fra start til slut er vi ved din side som din kontaktperson, og vi hjælper dig hurtigt og pålideligt, også i vanskelige situationer. I USA arbejder vi tæt sammen med vores kolleger på AuPairCares kontor i San Francisco, som også er en del af vores moderorganisation, Intrax. Forberedelserne, indkvarteringen hos familien og støtten under dit au pair-ophold foregår via din egen personlige rådgiver fra start til slut.

Du har spørgsmål, vi har svar:

  • Kan jeg selv vælge den by eller region, hvor jeg tilbringer mit år som au pair? Mere information

    Du bør vælge en værtsfamilie, som passer godt til dig. Sympati og fælles værdier er vigtigere, end hvor du bor. Det vil du opdage, når du først bor hos familien. Derfor tilbyder vi ikke, at vores deltagere selv kan vælge by eller region. I et andet land er alt nyt og spændende, selv i byer som du ikke allerede kender fra film og TV. Da de fleste værtsfamilier bor i forstæder til større byer, kommer du med garanti ikke til at kede dig. Så vær åben overfor alle USA’s regioner, og udforsk resten af landet i weekender, ferier eller i din rejsemåned.

  • Hvor længe tager det at ansøge om et au pair-ophold og finde en værtsfamilie? Mere information

    Det afhænger mest af dig. Det er muligt allerede at rejse 2-3 måneder efter, at vi har modtaget din ansøgning. Det er vigtigt, at du lever op til alle kravene, og at du uploader dine dokumenter og au pair-video online så hurtigt som muligt. Hvis du er meget hurtig, kan du gennemføre din ansøgning på to uger. Du skal ansøge om en straffeattest og et pas (hvis du ikke allerede har et) så hurtigt som muligt. Derefter arrangerer vi dit personlige interview, hvorefter vi kan gøre dine dokumenter tilgængelige for interesserede familier.

    Du har omtrent de samme muligheder for at finde en værtsfamilie på alle tider af året. Det går selvfølgelig ekstra hurtigt, hvis du laver en indbydende ansøgning, har stor erfaring med børnepasning og masser af kørselserfaring. Så du skal gøre dig umage med ansøgningen! Værtsfamilierne ser selvfølgelig på flere au pair-profiler og kontakter dem, som giver udtryk for at være entusiastiske, modne og gode med børn. Hvis du matcher med en værtsfamilie, skal du ansøge om et visum og vi booker flyrejsen (for USA). Dette tager mindst 4-5 uger. Derefter er du klar til at rejse.

  • Skal jeg have kørekort som au pair? Mere information

    Ja, det er obligatorisk at have kørekort! Før vi kan sende din ansøgning videre til til dit værtsland, skal du have bestået din køreprøve. I de fleste værtsfamilier kører du dagligt børnene i skole og til forskellige fritidsaktiviteter, og kørsel er en del af din daglige rutine som au pair.

    A-til-B-afstande er ofte høje i lande som USA, og offentlig transport er mange steder dårlig.