Din au pair-kontrakt er til for at beskytte dig

Hvis du rejser til USA som au pair med AuPairCare, får du indsigt i en anden kultur og bliver en del af værtsfamilien og deres hverdag. Samtidig får du også ansvaret for at passe værtsfamiliens børn i 12 måneder og nøje udføre alle dine opgaver som au pair.

Mange au pairs er ofte bekymrede for, om familien forlanger alt for lange arbejdstider, eller at de skal udføre opgaver, som en au pair normalt ikke er ansvarlig for. Den bekymring er heldigvis unødvendig. Din værtsfamilie er også kontraktmæssigt bundet af au pair-programmets rammeværk, som er fastsat af det amerikanske udenrigsministerium. Det fastlægger blandt andet længden af dit ophold, dine daglige og ugentlige arbejdstider, din ret til ferie og minimumsbeløbet for lommepenge.

Før du begynder på programmet, skal du og din værtsfamilie underskrive en au pair-kontrakt, hvor I alle forpligter jer til at overholde disse regler. Kontrakten fastlægger også, at du kun har ansvaret for opgaver, som er direkte forbundet med børnepasning.

Klar til dit au pair-eventyr?

Er din rejselyst stor, og er du sikker på, at et au pair-ophold er det rette for dig? Så send os en kort og ikke-bindende ansøgning i dag!

De vigtigste regler i au pair-kontrakten

I USA er mange regler reguleret af det amerikanske udenrigsministerium og kan ikke ændres. Andre lande, såsom New Zealand og England, tilbyder lidt mere fleksibilitet. Det betyder, at nogle regler, såsom de ugentlige lommepenge, arbejdstid og ferier, kan forhandles i nogen grad, før de kontraktmæssigt nedskrives.

  • Din daglige arbejdstid er maks. 10 timer

  • Din ugentlige arbejdstid er maks. 45 timer

  • Du har 1,5 fridag pr. uge

  • Hver måned har du fri en hel weekend (fra fredag aften til mandag morgen)

  • Du har ret til 10 dages betalt ferie

  • Dine opgaver og ansvarsområder skal være direkte forbundet med børnepasning

Udover de krav, som en au pair skal opfylde, skal værtsfamilierne også have visse kvalifikationer for at blive en del af programmet

  • De børn, der skal passes, skal være mindst tre måneder gamle

  • Som au pair skal du have dit eget værelse

  • Værtsfamilien skal give dig op til 500 USD til college-kurser eller til en anden uddannelsesinstitution

  • Værtsfamilien skal betale dig mindst 195,75 USD om ugen i lommepenge.

     

    *Det amerikanske udenrigsministeriums udregning af minimumsbeløbet for de ugentlige lommepenge er baseret på statens minimumsløn fratrukket 40 % til kost og logi i bytte for børnepasning. Værtsfamilien og au pairen kan frit aftale en højere kompensation end det lovmæssige minimumsbeløb.

Vælg dit au pair program

Vil du opleve det typiske au pair liv? Så er USA det rette sted for dig! Au pair programmet har en stor tradition her, og du får chancen for at kombinere det vigtige ansvar i hverdagen for værtsfamiliens børn, med 4th of July, Thanksgiving, Halloween m.m. Alt er muligt!
Varighed
1
År
Alder
fra 18
År
Pris
8.790
DKK
Gå ikke glip af denne chance – New Zealand venter på dig! Hvide strande, smukke grønne skove og en fascinerende kultur at lade sig inspirere af og de vidtstrakte og dramatiske landskaber! Og når du nu alligevel er der, hvorfor så ikke tage et smut til Australien eller måske vidunderlige Fiji? Kun fantasien sætter grænser!
Varighed
6
Måneder
Alder
fra 18
År
Pris
7.365
DKK